Børn

Fotostudiet - Nylandsvej - Tårs

Børne fotografering.


Tiden flyver afsted, det ved vi alle, og i de små år er det næsten ikke til at følge med i alt det, der sker med børnene.

Derfor er det vigtigt at få lavet billeder, der viser oplevelserne og udviklingen hos de kære små.


Fotografering af børn, er i sig selv en fantastisk oplevelse jeg holder meget af. Især fordi man som fotograf aldrig ved, hvad der venter. Børn kan ikke på samme måde “styres”, som voksne kan. Derfor gælder det om at være spontan, og kunne håndtere de omskiftelige forhold, og lunefulde indslag fra børnene under fotograferingen.


En vigtig ting ved fotografering af børn, er at vi som fotografer kravler ned i børnehøjde, så børnene føler sig helt trygge ved os. Det kan også være en god idé at lave fotograferingen i vante og hjemlige omgivelser – fx hjemme hos Jer, på legepladsen eller et andet godt sted.


Børnebilleder i naturen giver altid mulighed for, at fange børnene i den spontane glæde og leg de elsker. Det kræver dog, at det danske vejr tillader fotograferingen udendørs.


Fotografering i hjemmet

Det er meget godt at skyde portræt- og familiebilleder i studiet, men især de helt unge og de ældre har det meget nemmere med at blive fotograferet i de trygge omgivelser i hjemmet. Derfor tager jeg meget gerne hjem til jer – og jeg medbringer det nødvendige lys til opgaven.


Ud over mere ro, så betyder fotografering i hjemmet også, at der kommer mere “miljø” på billederne. Det er i mange tilfælde mere spændende.

For de helt små betyder det, at de har deres legetøj inden for rækkevidde og at de både er mere rolige og kan fotograferes i nogle situationer, hvor de er meget afslappede og naturlige


Klik på billederne for at se dem i normal størrelse...